Højskolerne – hvordan har de det?

Efter mange års tilbagegang i antallet af højskoler på landsplan ser kurven ud til at være vendt. I 1994 toppede antallet af højskoler på 107, mens det i 2016 var nede på 66 højskoler. Men siden da er der kommet flere nye højskoler til, end der er lukket. Samtidig har antallet af årselever været stigende igennem de seneste ti år.

Den positive udvikling afspejler sig også på de enkelte højskoler. Det viser en ny rapport fra Vifo, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets højskoler. 64 pct. af højskolerne har oplevet et stigende elevtal i løbet af de seneste fem år (figur 1). Hovedparten af de øvrige højskoler har et uændret elevtal.

Figur 1: Udviklingen i elevtal over de seneste fem år

Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet: ”Hvordan har udviklingen i højskolens elevtal været over den seneste 5-årige periode?” (andele i procent). n = 45.

Der er dog stadig plads til flere højskoleelever – ikke mindst på efterårskurserne. Således havde 71 pct. af højskolerne ledige pladser i efteråret 2016, mens andelen med ledige pladser var på 42 pct. på forårskurserne.

Undersøgelsen viser derudover, at mange højskoler arbejder målrettet med at mindske frafaldet på deres kurser. Næsten tre fjerdedele af højskolerne i undersøgelsen har særlige tiltag for at mindske frafald, og indsatserne ser ud til at virke: 42 pct. af højskolerne oplever, at færre elever falder fra i dag, end det var tilfældet for fem år siden. På hovedparten af de øvrige højskoler er frafaldet uændret.

Højskolerne ønsker at bidrage til samfundet

Højskolerne har helt fra etableringen af den første skole i 1844 haft en vision om at bidrage aktivt til samfundet. I dag er højskolernes relation til samfundet sat i rammer i lov om folkehøjskoler, hvor højskolernes hovedsigte er defineret som ”livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.”

I spørgeskemaundersøgelsen blev højskolerne bedt om at beskrive deres vigtigste samfundsmæssige rolle, og svarene viser, at skolerne lægger vægt på mange forskellige ting (tabel 1).

Næsten fire ud af fem skoler fremhæver elementer, der reflekterer formålsparagraffen. Dannelsen af den selvstændige, aktive borger er således en integreret del af højskolernes selvforståelse.

19 skoler fremhæver elementer, der er tæt knyttet til skoleformen og/eller skolens værdier. Her er det tydeligt, at skolen som tillidsbaseret frirum bliver vægtet højt. Fem skoler nævner deres rolle i lokalsamfundet, mens fire skoler fremhæver deres skoles ’hjertesag’, som eksempelvis kunst, mad eller bæredygtighed.

Tabel 1: Højskolernes vigtigste samfundsmæssige rolle – uddybende svar

Selvom skolerne blev bedt om at pege på dén vigtigste samfundsmæssige rolle, berører besvarelserne ofte mere end et af temaerne, hvorfor antallet summer til mere end 32.

Højskolernes samfundsmæssige rolle kommer desuden til udtryk i skolernes svar på, hvorvidt de oplever samfundsmæssige problemstillinger, som de ønsker at være med til at løse.

Hele 83 pct. af skolerne svarer bekræftende på spørgsmålet. De udfordringer, højskolerne gerne vil bidrage til at løse, omfatter så forskellige temaer som ulige muligheder og samfundsmæssige skel, dårlig trivsel, manglende grøn omstilling samt instrumentaliseringen af samfundet.

Drift og vedligehold af bygninger er en udfordring

På trods af både elevfremgangen og det store engagement i samfundsudfordringer, oplever mange højskoler også udfordringer ved at drive højskole i dag. Som figur 2 viser, oplever næsten tre fjerdedele af højskolerne drift og vedligehold af højskolens bygninger som enten ’svært’ eller ’meget svært’ i højskolernes daglige virke.

Det hænger godt sammen med, at 68 pct. af højskolerne har udskudt vedligehold på højskolernes bygninger. Undersøgelsen tyder desuden på, at det for nogle skoler er tale om omfattende behov. På spørgsmålet om, hvad det ville koste at udbedre den udskudte vedligeholdelse, ligger det estimerede beløb gennemsnitligt på 12 mio. kr.

Figur 2: Hvad er let, og hvad er svært?

Spørgsmålsformulering: Oplever I de følgende elementer i højskolens daglige virke som let eller svært? n = 41.

Figur 2 viser derudover, at administrative krav er den driftsmæssige udfordring, som næstflest højskoler finder svært at håndtere.

Resultaterne i figuren hænger godt sammen med højskolernes uddybende svar på, hvilke udfordringer de oplever ved at kunne drive højskolen på den måde og det niveau, de ønsker. Her lægger højskolerne særligt vægt på udfordringer ved statens besparelser på området, bygningsvedligehold samt de lovmæssige krav på området.

Positivt syn på fremtiden

På trods af udfordringerne er der et overvejende positivt syn på fremtiden blandt højskolerne. På en skala fra 1-7, hvor 1 er meget negativt, og 7 er meget positivt, placerer 85 pct. af højskolerne sig i den positive ende af skalaen (figur 3).

Figur 3: Hvordan ser du på højskolens fremtid? (Pct.)

Figuren viser højskolernes svar på spørgsmålet: ’På en skala på 1-7, hvor 1 er meget negativt, og 7 er meget positivt, hvordan ser du så på højskolens fremtid (andel i pct.) n= 41.

Optimismen afspejler sig også ved, at tre fjerdedele af højskolerne har udviklingsplaner i støbeskeen, som de planlægger at afprøve inden for de kommende tre år. De uddybende svar viser, at planerne i særdeleshed omfatter udvikling af fagudbuddet, men der er også skoler, der vil arbejde for at nå nye målgrupper, med at udvikle deres samarbejdsrelationer eller eksperimentere med kursernes og undervisningens form.

Selvom højskolerne som institutionsform har eksisteret i næsten 175 år, tyder undersøgelsen samlet på, at højskolerne er en dynamisk skoleform, som udvikler sig i takt med tidens tendenser og samfundsmæssige udfordringer.