Højskolerne styrker bånd til lokalsamfund

Når højskolerne skal beskrive deres egen rolle i lokalsamfundet, er det blandt andet ord som ’lokalt samlingssted’ og ’fyrtårn og dynamo’, der bliver benyttet.

Men der er store forskelle på, hvilken rolle højskolerne spiller i det lokale liv, og det er ressourcekrævende for højskolerne at udbygge deres lokale rolle. Det viser Vifos rapport ’Folkehøjskolerne i Danmark  – hvordan har de det’, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt landets højskoler.

Højskolernes samarbejder bredt

Højskolernes samarbejdsrelationer kan ses som en indikator for højskolernes lokalsamfundsmæssige rolle. I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt højskolen inden for de seneste fem år har haft et samarbejde med andre aktører om aktiviteter, arrangementer eller projekter.

Figur 1 viser, at højskolerne samarbejder med mange forskellige typer af aktører. Den mest udbredte type samarbejdspartner er lokale foreninger, som hele 88 pct. af højskolerne samarbejder med. Men også skoler/gymnasier, kommuner og kirker er hyppige samarbejdspartnere.

Figur 1: Højskolernes samarbejdspartnere (pct.)

Figuren viser højskolernes svar på spørgsmålet: ”Har højskolen inden for de seneste 5 år haft et samarbejde om aktiviteter, arrangementer eller projekter med andre aktører (sæt kryds ved de aktører, højskolen har samarbejdet med.)” n= 43.

Sammenlignes det ovenstående billede af højskolernes samarbejdsrelationer med tendenser på det øvrige folkeoplysningsområde, er højskolernes samarbejdsniveau højt. Gennemsnitligt har højskolerne sat kryds ved 6,7 af de ovenstående samarbejdspartnere.

Undersøgelsen viser også, at mange højskoler har fået flere lokale samarbejdsrelationer over tid. To tredjedele af højskolerne har oplevet en stigning i antallet af samarbejdsrelationer inden for de seneste fem år, mens de resterende skoler har oplevet et uændret omfang.

Blandt de højskoler, der har uddybet deres svar, nævner flere, at der har været tale om en bevidst strategi om større åbenhed.

Strukturelt fokus på åbenhed

Det udbredte samarbejde skal ses i lyset af et generelt øget fokus på at styrke højskolernes lokale rolle. Først og fremmest styrkede en lovændring i 2014 højskolernes muligheder for at lave lokale aktiviteter, da de fik mulighed for at anvende en begrænset del af deres egne midler til ekstern folkeoplysende virksomhed.  

Derudover har Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) gennem den seneste årrække administreret ’Folkeoplysningspuljen’, som har til formål at styrke den del af højskolernes folkeoplysende arbejde, der ligger ud over de tilskudsberettigede aktiviteter. Retningslinjerne for puljen opfordrer netop til samarbejde med lokale aktører.

Evalueringen af puljemidlerne, som Vifo gennemførte, viste, at rigtig mange modtagerhøjskoler brugte midlerne til at arbejde med større åbenhed i forhold til lokalsamfundet.

I projektet ’Syng, spis og snak’, der lige nu kører i FFD-regi og har til formål at udbrede fællessang, er der ligeledes fokus på et øget samspil mellem højskolerne og lokalsamfundet.

Endelig er lokalsamfundsudvikling et af de strategiske mål i FFD’s strategi frem til 2022.

Samarbejde skaber netværk og synlighed i lokalsamfundet

Netværk og synlighed i lokalsamfundet er de faktorer, som flest højskoler oplever som fordele ved at samarbejde med andre aktører (figur 2).

81 pct. ser enten i høj eller meget høj grad netværk i lokalsamfundet som en fordel ved samarbejdet, mens næsten lige så mange har samme opfattelse, når det gælder synlighed i lokalsamfundet.

Også muligheden for nye aktiviteter, berøring med nye målgrupper, inspiration til nye arbejdsformer samt bedre udnyttelse af lokaler og faciliteter er blandt de forhold, som mange højskoler oplever som en positiv effekt af at samarbejde.

Figur 2: Oplevede fordele ved samarbejde (pct.)

Figuren viser andelen af højskoler, som i enten høj eller meget høj grad oplever de nævnte forhold som fordele ved at samarbejde med andre aktører. n =41-42.

Rollen som central lokalsamfundsaktør kommer ikke af sig selv

Der kan dog også være udfordringer forbundet med at styrke højskolernes rolle i lokalsamfundet. Højskolerne fremhæver især, at samarbejdet med andre aktører er ressourcekrævende, men også personafhængigheden og koordineringen på tværs kan være en udfordring.

Enkelte skoler uddyber specifikt en oplevelse af, at det kan være svært at engagere lokalsamfundet. Blandt årsagerne nævnes lokalsamfundets karakter som enten ’soveby’ eller storby samt konkurrencen med mange andre kulturtilbud.

Rollen som en central lokalsamfundsaktør kommer med andre ord ikke af sig selv, men kræver en stor ressourcemæssig indsats af højskolerne, som de samtidig skal balancere i forhold til deres kerneopgave med at skabe et meningsfuldt højskoleophold for eleverne.

Alligevel arbejder mange højskoler målrettet mod at udbygge deres lokale rolle, og flere oplever fordele end udfordringer ved samarbejdsrelationer.

Det kan tyde på, at der fortsat er et potentiale for at udfolde højskolernes lokale rolle. Både gennem forskellige arrangementer og aktiviteter eller ved i stigende grad at åbne højskolens mange faciliteter for lokalområdet, som nogle højskoler ligeledes arbejder på.

Som tidligere nævnt er højskolerne placeret i mange forskellige typer af lokalsamfund, men i særdeleshed i landområder og mindre byer, hvorved højskolerne har et særligt potentiale i forhold til folkeoplysende aktiviteter i landets yderområder.