Få aftenskoler benytter lovens nyere muligheder

Siden årtusindeskiftet er der gennem ændringer af folkeoplysningsloven blevet indført en række nye bestemmelser og muligheder på aftenskoleområdet.

I 2000 blev det vedtaget, at aftenskolerne har pligt til at afsætte 10 pct. af deres tilskudsramme til debatskabende aktiviteter. I 2007 blev muligheden for fleksibelt tilrettelagt undervisning indført. Og endelig blev det i 2011 indskrevet, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde særlige tilskud til indgåelse af partnerskaber omkring løsningen af konkrete opgaver.

Der er tale om tre meget forskellige eksempler på nyere bestemmelser i folkeoplysningsloven. Ikke mindst fordi reglen om debatskabende midler er lovpligtig, mens både fleksibelt tilrettelagt undervisning og partnerskaber er frivillige muligheder, som henholdsvis aftenskolerne og kommunerne kan vælge at benytte sig af.

Et fællestræk er dog, at de alle er indført for at skabe rum til udvikling, nytænkning, samarbejde og samfundsrelevante aktiviteter på aftenskoleområdet.

Men i hvilken grad bliver mulighederne så udnyttet i praksis? Videncenter for Folkeoplysnings (Vifo) rapport ’Folkeoplysningen i kommunerne’, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner, viser, at det kun sker i begrænset grad. Især brugen af fleksibelt tilrettelagt undervisning er meget beskeden på nær i to kommuner.

Mange aftenskoler anvender ikke de debatskabende midler

Baggrunden for øremærkningen af tilskud til debatskabende aktiviteter i 2000 var et ønske om øget fokus på fællesskabet og det værdibaserede element i aftenskolernes aktiviteter gennem afholdelse af samfundsrelevante debatarrangementer med aktiv involvering af deltagerne.

De debatskabende midler kan på den ene side ses som frie midler, som giver mulighed for at afregne tilskuddet på andre udgifter end leder- og lærerløn, og hvor der samtidig ikke er krav om deltagerbetaling, hvilket samlet kan give en større frihed i tilrettelæggelsen af arrangementerne.

På den anden side kan de debatskabende midler ses som en øremærket del af det kommunale tilskud, der medfører et mindre økonomisk råderum til traditionelle undervisningsaktiviteter. Såfremt aftenskolerne ikke benytter tilskuddet, skal det betales tilbage til kommunen, som dog kan beslutte, at aftenskolen kan overføre mindre ubrugte beløb til debatskabende aktiviteter det efterfølgende år.

Vifos undersøgelse viser, at der i 84 pct. af kommunerne er aftenskoler, som ikke får anvendt midlerne til debatskabende aktiviteter, og som derfor betaler dem helt eller delvist tilbage til kommunen. Som figur 1 viser, gør det sig gældende for over halvdelen af aftenskolerne i 45 pct. af de kommuner, der har angivet, hvor mange aftenskoler der tilbagebetaler midlerne.

Figur 1: Tilbagebetaling af debatskabende midler (andelen af aftenskoler i pct.)

Figuren viser andelen af de respektive kommuners aftenskoler, som tilbagebetaler debatskabende midler helt eller delvist. Figuren omfatter kun de kommuner, som har angivet antallet af aftenskoler, der tilbagebetaler midler. n = 60 kommuner.

Ud fra undersøgelsen er det ikke muligt at afgøre, hvilke typer af aftenskoler der betaler midlerne tilbage. Beløbenes størrelse i kombination med det store antal aftenskoler, der tilbagebetaler, tyder dog på, at der fortrinsvist er tale om små aftenskoler.

Det kan skyldes, at det afsatte beløb for mindre skoler kan have en så begrænset størrelse, at det kan være svært at anvende. Men det kan også skyldes, at mange mindre skoler har en afgrænset målgruppe eller en afgrænset faglig profil – som eksempelvis kor eller husflidsforeninger – hvor det kan virke mindre oplagt at afholde debatskabende arrangementer.

Begrænset brug af fleksibelt tilrettelagt undervisning

Fleksibelt tilrettelagt undervisning er ligeledes blandt de nyere muligheder i folkeoplysningsloven, som kun bliver brugt i begrænset grad. Muligheden blev indført i 2007 og udvidet ved revisionen af folkeoplysningsloven i 2011 ud fra ønsket om skabe mere rum til nytænkning af aftenskolernes aktiviteter.

Aftenskolerne kan således afsætte op til 40 pct. af deres tilskud til fleksibel tilrettelæggelse, hvor tilskuddet kan afregnes på andre typer af udgifter end udgifter til leder- og lærerløn. Det betyder eksempelvis, at der kan laves undervisning uden en fast underviser, og at der kan eksperimenteres med undervisningsformerne gennem fx studiekredse, fjernundervisning mv.

Vifos kommuneundersøgelse viser imidlertid, at fleksibelt tilrettelagt undervisning kun udgør 3 pct. af de samlede undervisningstimer, 2 pct. af det kommunale tilskud og 3 pct. af deltagerne. Derudover foregår mere end 90 pct. af de fleksibelt tilrettelagte undervisningstimer i Aarhus og Aalborg Kommuner. På landsplan er muligheden for fleksibel tilrettelæggelse dermed kun i brug på få aftenskoler.

Spørgsmålet er, om den meget begrænsede udbredelse skyldes, at muligheden ikke er attraktiv for aftenskolerne, eller om det blot tager tid, før nye tiltag og undervisningsformer for alvor slår igennem.

Det er ikke muligt at afgøre ud fra undersøgelsen. Dog er det sandsynligt, at økonomien spiller ind, da det – særligt for mindre aftenskoler – kan være svært at afsætte midler til nytænkning samtidig med, at man som aftenskole gerne vil gennemføre de traditionelle undervisningsaktiviteter.

Det kan også spille ind, at lovgivningen ikke er særlig tydelig omkring, hvilke typer af udgifter der kan godkendes som tilskudsberettigede, og at det derfor tager tid at få etableret en fast praksis på området.

Få kommuner bruger lovens muligheder for partnerskaber

Tilskud til partnerskaber til løsning af særlige opgaver er også blandt de nyere muligheder i folkeoplysningsloven, som ikke for alvor har vundet indpas endnu. Muligheden blev ekspliciteret i folkeoplysningsloven i 2011 ud fra et ønske om flere samarbejdsaftaler med aftenskoler og foreninger omkring specifikke indsatsområder.

Kommuneundersøgelsen viser dog, at kun 12 pct. af kommunerne benytter sig af muligheden for at yde særlige tilskud til partnerskaber på aftenskoleområdet, og undersøgelsen tyder samlet på, at partnerskaber fylder betydeligt mere i hensigtserklæringerne i folkeoplysningspolitikkerne, end de gør i praksis.

Den lave andel er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der ikke findes partnerskaber på aftenskoleområdet, da de kan høre under andre lovgivninger og forvaltninger. Undersøgelsen tyder dog på, at udbredelsen af partnerskaber på aftenskoleområdet er betydeligt mindre end på foreningsområdet, hvor 26 pct. af kommunerne har givet tilskud til partnerskaber.

Det faktum, at nogle kommuner har angivet, at muligheden for tilskud til partnerskaber på aftenskoleområdet eksisterer, men ikke bliver brugt, tyder ligeledes på et begrænset fokus på etablering af partnerskaber inden for rammerne af folkeoplysningsloven.

Mulighedernes relevans på tværs af aftenskoler

Kommuneundersøgelsen dokumenterer altså en begrænset anvendelse af folkeoplysningslovens nyere muligheder og bestemmelser på aftenskoleområdet. Ud fra undersøgelsen er det ikke muligt at fastslå årsagerne til den begrænsede brug. En tese kan dog være, at de nye bestemmelser er mere attraktive for nogle typer af aftenskoler end for andre.

Aftenskoleområdet omfatter en stor variation af forskellige typer af skoler, som blandt andet adskiller sig fra hinanden i kraft af deres størrelse, deres professionaliseringsgrad og deres faglige profil. Det er sandsynligt, at både de debatskabende aktiviteter, fleksibelt tilrettelagt undervisning og partnerskaber ofte vil være mest attraktive for skoler med en vis størrelsesmæssig volumen, en vis bredde i fagudbuddene og en vis grad af professionalisering.

Hvorvidt denne tese holder stik, vil være muligt at belyse nærmere i Vifos kommende spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets aftenskoler, der blandt andet vil se nærmere på forskelle i aktivitetsudbud og erfaringer med de eksisterende muligheder på tværs af forskellige typer af aftenskoler.

Virker de nyere tiltag i folkeoplysningsloven efter hensigten?

Samlet rejser rapportens resultater spørgsmålet, om det er problematisk, at de nyere tiltag i folkeoplysningsloven ikke bliver anvendt i større grad, end tilfældet er, eller om det er fint nok, at de mere fleksible muligheder er der for de aftenskoler, der ønsker det, mens andre aftenskoler kan koncentrere sig om undervisningen inden for de traditionelle rammer i lovgivningen.

Hvis der er et ønske om en mere udbredt brug af reglerne, bør det dog overvejes, om der er behov for at justere på reglerne for at gøre dem mere attraktive for kommuner og aftenskoleområdet som helhed. Måske er der også behov for helt andre tiltag for at fremme udvikling og nytænkning på aftenskoleområdet.

Også i forhold til disse spørgsmål vil Vifos kommende undersøgelse blandt aftenskolerne kvalificere debatten ved at give indblik i udfordringerne og udviklingspotentialerne på området ud fra aftenskolernes eget perspektiv.