Kommunernes økonomiske støtte til aftenskoler: Mellem knaphed og overflod

Kommunernes indberetninger af deres samlede tilskud til aftenskoleundervisning i 2018 viser, at der er store variationer på tværs af landets kommuner, når man opgør tilskuddet til aftenskoleundervisning pr. indbygger.

Det samlede tilskud er på knap 4 kr. pr. indbygger i den kommune, hvor tilskuddet er lavest, og 152 kr. pr. indbygger i den kommune, hvor tilskuddet er højest.

Den store forskel på, hvor mange penge de enkelte kommuner bruger på aftenskoleundervisning målt pr. indbygger, bliver ofte mødt med kritik. Men Vifos undersøgelse ’Folkeoplysning i kommunerne’ tyder på, at der er behov for at nuancere debatten om tilskud til aftenskoler, fordi der er flere andre faktorer, som har betydning, når man skal vurdere støtteniveauet på aftenskoleområdet i en kommune.

Tæt sammenhæng mellem støtteniveau og aktivitetsniveau

Når man vurderer en kommunes tilskud til aftenskoleundervisning, er det først og fremmest vigtigt at have øje for, at der på aftenskoleområdet er en meget tæt sammenhæng mellem støtteniveauet og aktivitetsniveauet målt på antallet af undervisningstimer.

Den tætte sammenhæng skyldes, at tilskuddet til undervisning lovmæssigt er bundet op på aftenskolernes udgifter til leder- og lærerløn, som følger bestemte takster. Langt de fleste kommuner giver tilskud ud fra de maksimale tilskudsbrøker, loven foreskriver – især når det gælder almen undervisning. I kommuner med et højt tilskudsniveau pr. indbygger er der dermed også et højt aktivitetsniveau (få indbyggere pr. undervisningstime).

Samtidig er der store forskelle i aktivitetsniveauet på aftenskoleområdet på tværs af land og by. Vifos undersøgelse viste for eksempel, at hvor der i bykommunerne er 7 indbyggere pr. undervisningstime i aftenskolen, er der 12 indbyggere pr. undervisningstime i yderkommunerne. Støttens størrelse på tværs af kommuner bør dermed ses i lyset af den meget store variation i aktivitetsniveauet kommunerne i mellem.

Ikke alle kommuner udfylder de vedtagne tilskudsbrøker

Et andet vigtigt parameter i vurderingen af kommunernes støtte til aftenskoleområdet er, om kommunerne udfylder de tilskudsbrøker, de har vedtaget lokalt.

Selvom de fleste kommuner arbejder ud fra at give tilskud efter lovens maksimumsbrøker – som for almen undervisning ligger på 1/3 af aftenskolernes udgifter til leder- og lærerløn – er den enkelte kommunes økonomiske ramme på området ikke altid stor nok til at yde det tilskud, der svarer til disse brøker. Det betyder, at de vedtagne tilskudsbrøker ikke altid afspejler det reelle tilskudsniveau.

Vifos undersøgelse viser, at 22 pct. af kommunerne ikke har ydet maksimalt tilskud i forhold til de lokalt vedtagne brøker. I mere end en femtedel af landets kommuner er rammen for tilskud på aftenskoleområdet dermed ikke stor nok til at opfylde de tilskudsbrøker, kommunen i udgangspunktet arbejder ud fra.

Her er det en vigtig pointe, at det især er kommuner med et højt aktivitetsniveau, der ikke yder det maksimale tilskud (tabel 1).

Tabel 1: Aktivitetsniveau – fordelt på hvorvidt der ydes maksimalt tilskud eller ej

Tabellen viser aftenskolernes gennemsnitlige aktivitetsniveau, fordelt på hvorvidt kommunerne yder maksimalt tilskud eller ej (n=80 kommuner).

Det kan tyde på, at den manglende udfyldelse af tilskudsbrøkerne skyldes, at aktivitetsniveauet er så højt, at det medfører et pres på den økonomiske ramme, kommunen har afsat til aftenskoleundervisning.

Knap halvdelen af kommunerne får ikke brugt hele rammen på aftenskoleområdet

Hvor rammen i nogle kommuner ikke kan slå til, har andre kommuner den modsatte udfordring. Vifos undersøgelse viser, at knap halvdelen af landets kommuner ikke fik brugt hele det beløb, de havde afsat til aftenskoleområdet i 2018 (figur 1).

Figur 1: Er hele beløbet i den afsatte tilskudsramme anvendt i 2018? (pct.)

Figuren viser kommunernes svar på spørgsmålet: ’Blev hele beløbet i den afsatte tilskudsramme på aftenskoleområdet anvendt i 2018?’ (n=90 kommuner).

Størrelsen på beløbet varierer, og for nogle kommuners vedkommende er der tale om mindre beløb, men for over halvdelen af kommunerne, er der tale om et sekscifret beløb. Det gennemsnitlige overskydende beløb ligger på lidt over 200.000 kr.

Samtidig er der i de kommuner, der har midler til overs på rammen, et lavere aktivitetsniveau pr. indbygger, end i de kommuner, der har brugt hele beløbet. Det kan tyde på, at der i nogle kommuner er udfordringer med udbuddet af eller efterspørgslen på aftenskoleaktiviteter. Og da kommunerne også skal holde sig under de maksimumsgrænser, loven foreskriver, er det ikke altid muligt at udbetale hele rammen som tilskud til aftenskolerne.

Højt støtteniveau på kommuneniveau medfører ikke altid god økonomi i aftenskolerne

Samlet viser Vifos undersøgelse, at i stedet for at fokusere snævert på støtteniveauet pr. indbygger på tværs af kommuner, kan der være behov for en nuanceret diskussion af, hvordan rammer og behov kan møde hinanden på bedre vis, hvordan eventuelle overskydende midler kan sættes i spil, og hvordan det kan håndteres mest smidigt i den administrative praksis.  

Den ramme, der er afsat til aftenskoleundervisning, bliver ikke brugt i halvdelen af landets kommuner, og samtidig tyder resultaterne på, at et lavt støtteniveau pr. indbygger kan være et udtryk for udfordringer med at få tilstrækkeligt mange aftenskoleaktiviteter op at stå.

På den anden side kan et snævert fokus på støtten pr. indbygger også betyde, at man overser, at aftenskoler i de kommuner, der har et højt støtteniveau pr. indbygger, ikke nødvendigvis får et tilskud, der svarer til de lokalt vedtagne tilskudsbrøker – simpelthen fordi det samlede aktivitetsniveau er så højt, at det medfører et pres på den økonomiske ramme, kommunen har afsat til aftenskoleundervisning.

At en kommune på det overordnede plan har et højt støtteniveau, er dermed ikke nødvendigvis det samme som, at den enkelte aftenskole har gode økonomiske vilkår. Og omvendt betyder et lavt støtteniveau ikke nødvendigvis, at kommunen bevidst ikke prioriterer aftenskoleundervisningen.