Aftenskolernes legitimitet er under pres

Som enhver anden organisation har aftenskolerne og oplysningsforbundene brug for at blive opfattet af omverdenen som legitime aktører i samfundet. Som folkeoplysende og almennyttige organisationer er forventningerne til organisationernes etik, moral og formål tilmed større end til så mange andre organisationer.

Pelle Åberg har i sin artikel ’Den vilda jakten på legitimiteten’ (Åberg 2012) undersøgt, hvilke forventninger der møder de svenske studieforbund, og hvordan det påvirker deres legitimeringsstrategier. Studieforbundene svarer til de danske oplysningsforbund, og selvom analysen ikke kan overføres én til én, giver den stof til eftertanke og rejser nye spørgsmål:

Hvad gør aftenskolerne legitime i Danmark?

Hvordan passer oplysningsforbundenes og aftenskolernes ’store fortællinger’ med kursisternes opfattelse af aftenskolerne?

Aftenskolerne har mange strenge at spille på i forhold til at skabe en overordnet fortælling om aftenskolerne som institution. Med afsæt i Åbergs artikel og resultater fra Vifo-undersøgelsen ’Mental Sundhed og øget trivsel’ vil denne analyse se på, hvordan ’politisk tilknytning’ og ’samfundsengagement’, der er to legitimeringsstrategier, som har spillet en rolle for aftenskolerne som helhed, og hvordan de hænger sammen med aftenskolekursisternes opfattelse af aftenskolerne.

De svenske studieforbund i krydspres

Åberg beskriver, hvordan de svenske oplysningsforbund, studieforbundene, befinder sig i et krydspres mellem omverdens-forventninger og interne traditioner og ideologier. Han fremhæver særligt tre faktorer, som har betydning for den balance, studieforbundene skal finde for at fremstå legitime over for både stat og befolkning:

• Studieforbundenes rødder i ideologiske folkebevægelser
• Statens forventninger
• En øget effektivisering og markedsgørelse af studieforbundene

Studieforbundenes tilknytning til de folkeoplysende bevægelser har sikret dem stor respekt i det omgivne samfund, men med studieforbundenes vækst er de ideologiske linjer blevet mindre tydelige, da mange studieforbund har modificeret deres ideologiske profil for at kunne rumme flere forskellige medlemsforeninger.

For at få tilskud fra staten skal studieforbundene have nogle fællestræk (f.eks. demokratisk organisering, et folkeoplysende mål m.m.), men samtidigt er det en fremtrædende forventning, at de er indbyrdes forskellige.

Den sidste faktor, som Åberg fremhæver, er en generel samfundsmæssig forventning om effektivisering af aktiviteter. Med en større professionalisering i studieforbundene nærmer de sig andre virksomhedstyper, som måske ovenikøbet udbyder lignende undervisningstilbud.

Med andre ord er studieforbundenes legitimitet udfordret af, at der er en klar forventning om, at de som organisationer adskiller sig både fra andre typer udbydere og indbyrdes fra hinanden. Samtidig er ideologierne internt blevet svækket, og de statslige forventninger og en stigende professionalisering har en tendens til at gøre studieforbundene mere ensartede.

En ’omverdens-forventning’, som Åberg ikke behandler i sin analyse, er deltagernes opfattelse af studieforbundene. Det kan imidlertid have central betydning for aftenskolerne, hvorvidt deres legitimeringsstrategier stemmer overens med brugernes opfattelse af de folkeoplysende tilbud. De følgende afsnit diskuterer derfor, hvilken betydning henholdsvis det politiske og samfundsengagerende aspekt har for kursisternes brug og opfattelse af aftenskolerne i Danmark.

Det politiske som legitimeringsstrategi

I Danmark har politiske idéer spillet en stor rolle for aftenskolernes legitimitet, lige siden oplysningsforbundene blev dannet. I udgangspunktet havde aftenskolerne primært fokus på færdigheder og statens generelle interesse i at have veluddannede borgere (Korsgaard 2010). Med etableringen af AOF i 1924 blev aftenskoleområdet præget af idébaserede organisationer. AOF var en del af den socialdemokratiske bevægelse og varslede en udvikling, hvor de centrale partier tog aktivt del i folkeoplysningen. For dem var pointen, at politisk funderet oplysning var mere ’fair’ end oplysning, der var baseret på uudtalte normer:

”Det neutrale oplysningsarbejde udføres på månen – ikke i Danmark eller noget andet sted i verden. I over 50 år har Højskolen oplyst dansk bondeungdom. Resultatet er ikke blevet særligt neutralt.” (AOF’s årsberetning 1926-27 (Stubtoft 1999, s.119))          

Den politiske linje blev fulgt af andre partier. Både Venstre (LOF 1945), De Konservative (FOF 1947) og Det Radikale Venstre (Frit Oplysningsforbund 1952 – nu Fora) etablerede efterfølgende oplysningsforbund. Deres mål var at bidrage til borgernes viden og kompetencer ud fra de forskellige politiske ståsteder. Aftenskoleområdet blev dermed meget politiseret, og for det yngste af de landsdækkende forbund, DOF, som blev etableret i 1973, blev det en pointe at være uafhængig af partipolitik.

Lige siden har det politiske element været en legitimeringsstrategi, der er med til at opretholde forskellene mellem skoler og oplysningsforbund. En forskel, der i Danmark såvel som i Sverige er med til at legitimere, at der er flere forskellige oplysningsforbund, også når lokale skolers udbud til slutbrugeren ligner hinanden.

For at undersøge, hvorvidt den politiske legitimeringsstrategi er vigtig for deltagerne, blev kursisterne i undersøgelsen ’Mental sundhed og øget trivsel’ tre gange spurgt direkte til betydningen af aftenskolernes politiske idégrundlag. Var politik vigtig for deres valg af hold? Forbinder deres underviser fagets indhold med skolens værdier? Og synes kursisterne, det er en vigtig egenskab ved deres lærer?

Blot 3 pct. af kursisterne tilkendegiver, at aftenskolens politiske holdning var vigtig for dem, da de valgte hold (svarer 4 eller 5) (se figur 1). De vigtigste faktorer for kursisterne, når de skal vælge fag, er det faglige indhold, gode undervisningstidspunkter og om læreren er dygtig.

Figur 1: For 92 pct. af kursisterne betyder skolens politiske holdning ikke noget for valg af fag

Figuren viser svar på udsagnet: Vurdér, hvor vigtige følgende grunde var for valget af dette hold:  ’Aftenskolens politiske holdning var vigtig for, at jeg valgte holdet her frem for et andet sted’ n = 944.

For 20 år siden angav 40 pct. af aftenskolekursisterne til sammenligning i en landsdækkende undersøgelse, at aftenskolens idégrundlag havde betydning for deres valg af hold (Løvgreen og Nordentoft 1998). For 27 pct. havde det ’nogen betydning’, og for 13 pct. havde det stor betydning. Billedet har således ændret sig meget over de seneste 20 år.

For yderligere at undersøge betydningen af den værdi/idébaserede undervisning blev respondenterne spurgt om, hvorvidt deres aftenskolelærer sætter fagets indhold i forhold til aftenskolens politiske værdier. Her oplever godt hver tiende kursist, at deres underviser på den måde perspektiverer fagets indhold.

Spørger man derimod kursisterne, hvilke egenskaber der er de vigtigste hos en aftenskolelærer, svarer ikke en eneste kursist, at det er vigtigt, at han/hun sætter faget i forhold til aftenskolens politiske værdier.

2 pct. af underviserne synes, at det er en vigtig egenskab, men det politiske ser heller ikke ud til at spille en stor rolle for aftenskolelærerne i forhold til faglige og pædagogiske kvaliteter.

Figur 2: Aftenskolelærernes vigtigste egenskaber

Figuren viser kursisters og underviseres vurdering af, hvilke egenskaber der er de vigtigste hos en aftenskolelærer (i pct.). n for kursister = 913, n for undervisere = 98

Undersøgelsens kvalitative interviews pegede ligeledes på, at politik og ideologier betyder meget lidt for kursisternes valg af aftenskole. Nedenstående citater med to kursister understreger, at forskellene mellem de forskellige oplysningsforbund opleves som udviskede eller ubetydelige:

”For mit vedkommende, så er jeg ligeglad med, hvad forbundet hedder. Bare det er et kursus, jeg har lyst til. Jeg læser alle de brochurer, der kommer, men jeg ser ikke efter, hvilket navn det er.”

”Og det er også samme priser, de har for tingene. Jeg tror ikke, at de kan gøre ret meget. Det ligger mere eller mindre fast.”

Udsagnene og undersøgelsens resultater peger således på, at det for kursisterne kan være svært at kende forskel på de forskellige aftenskoler. Den legitimitet, oplysningsforbundene henter i deres politiske traditioner, er ikke længere tydelig for deres kursister, eller også vægtes det blot ikke.

Det tyder på, at den politiske legitimeringsstrategi i høj grad relaterer til de interne traditioner som for nogle oplysningsforbund stadig er vigtige**. Ser man på samfundsudviklingen og resultaterne fra undersøgelsen er det en legitimitet, der ser ud til at have mindre og mindre genklang i befolkningen. Der er således en fare for, at forbundenes indbyrdes forskelle udviskes, og at deres interne legitimeringsrationaler ikke længere giver mening for den almene befolkning, hvilket kan føre til tab af legitimitet udadtil.

Samfundsengagement som legitimeringsstrategi

En anden vigtig legitimeringsstrategi er aftenskolerne som en samfundsengagerende kraft. Som beskrevet ovenfor er der i oplysningsforbundene tradition for at holde holdningsbaseret folkeoplysning op som et ideal. Målet med arbejdet er at skabe aktive borgere.

Dette er også en udtalt ’omverdensforventning’ fra statens side, der afspejler sig i voksenundervisningens formålsparagraf (§7) i folkeoplysningsloven:

’Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet’.

Det forventes således, at aftenskolerne er debatskabende og øger samfundsengagementet i befolkningen.

Det kan være svært at måle, hvordan og hvornår kursister får et større samfundsengagement, og hvad aftenskolerne betyder i den sammenhæng. I undersøgelsen i Aalborg blev kursisterne spurgt, hvorvidt de følte, at de havde fået større samfundsmæssig viden og større samfundsmæssigt engagement. Desuden blev både kursister, undervisere og bestyrelsesmedlemmer bedt om at vurdere, hvorvidt de anså aftenskolerne som vigtige for at skabe debat og samfundsengagement.

Ser man på de generelle holdninger til aftenskolen (figur 4), er det interessant, at der er ganske bred opbakning til aftenskolernes samfundsengagerende rolle, men også klare forskelle på de tre aktørgruppers vurderinger.

Blandt bestyrelsesmedlemmerne er langt de fleste enige i, at aftenskolerne spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe debat og større samfundsengagement. For kursisternes vedkommende vurderer 62 pct., at aftenskolernes debatskabende funktion er vigtig. Lidt færre (49 pct.) har den samme positive vurdering af, om deltagerne bliver mere samfundsmæssigt engageret.

Figur 3: Aftenskoleaktørernes holdninger til den debatskabende og samfundsengagerende rolle

Figuren viser andelen af kursister, undervisere og bestyrelsesmedlemmers, som erklærer sig enige eller delvist enige om de enkelte udsagn om aftenskolerne (i pct.). n = kursister: 870, undervisere: 98, bestyrelsesmedlemmer 38

Spørger man kursisterne om deres eget udbytte af at gå i aftenskole i stedet for deres generelle opfattelse af skolernes samfundsmæssige betydning, er billedet et noget andet.

Ud af 11 udsagn om, hvad de får ud af at gå på aftenskole, er færrest kursister enige i de to udsagn, der berører mere samfundsmæssig viden og engagement. Blot 15 pct. svarer, at de i høj eller nogen grad har fået større samfundsmæssig viden, mens 9 pct. føler, at aftenskolen har gjort dem mere engagerede i samfundet.

Figur 4: Kursisternes udbytte af at gå i aftenskole

Figuren viser fordelingerne på spørgsmål om kursisternes udbytte af deltagelse i aftenskoleundervisning (i pct.). n = 887

Ser man særskilt på udbyttet, kan det i princippet være fint, at hver tiende, der går på aftenskole, føler, at det øger deres samfundsmæssige engagement.

Set i sammenhæng med, at det er en overordnet kernefortælling for aftenskolerne, og at 88 pct. af bestyrelsesmedlemmerne vurderer, at aftenskolerne gør deltagerne mere samfundsmæssigt engagerede, kan det være en udfordring. Der er altså på det punkt langt mellem det selvoplevede udbytte hos kursisterne og den legitimerende fortælling.

Man bør dog være opmærksom på, at et ’større samfundsmæssigt engagement’ kan være svært at identificere som et konkret udbytte og at det ikke betyder, at man kan afvise at aftenskolerne har en samfundsengagerende effekt både på individniveau og samfundsmæssigt.

Aftenskolerne som legitime enheder

De foregående afsnit viser, at der er en stor diskrepans mellem kursisternes opfattelse af aftenskolerne på den ene side og aftenskolernes interne traditioner og opfattelser på den anden side, når det drejer sig om aftenskolernes politiske og samfundsengagerende legitimitet.

Hvor Åberg beskrev de svenske studieforbund som fanget mellem statens forskellige forventninger, ser der i Danmark ud til at være bedre overensstemmelse mellem statens forventninger og oplysningsforbundenes egne legitimeringsstrategier. Begge lægger vægt på debat og aktivt medborgerskab. I den sammenhæng giver både de politiske og de samfundsengagerende legitimeringsstrategier mening.

Ser man dette i sammenhæng med kursisternes opfattelse af aftenskolerne, er det imidlertid langt fra deres oplevelse. For kursisterne er der helt andre og nære effekter af at gå i aftenskole. De bliver glade af at deltage, de lærer noget, de kan bruge i deres fritid, og de får succesoplevelser med nye ting. De synes, at aftenskolerne har meget at byde ind med i forhold til fordybelse, livsudfoldelse og inspiration.

Aftenskolerne har mange strenge at spille på i forhold til at skabe legitime fortællinger, men i forhold til de to, der er behandlet her, rejser Vifos undersøgelser nogle spørgsmål:

Skal kursisternes opfattelser og de overordnede fortællinger bringes nærmere hinanden? I så fald må aftenskolerne enten gentænke, hvordan deres politiske og samfundsengagerende profiler og indsatser kan gøres tydeligere (og betydeligere).

Eller skal aftenskolerne og oplysningsforbund overveje, om det er helt andre fortællinger, der i dag er centrale for dem? I så fald er det vigtigt at overveje, hvordan aftenskolernes samfundsmæssige rolle mest meningsfyldt kan fortælles i krydspresset mellem de interne traditioner, omverdenens forventninger og det marked, de agerer på.

Som Åberg beskrev det, er det ikke en let opgave, men en balancegang, der kræver fortsat arbejde.