Vifo Artikel 16.02.2015

Kun få aftenskoler søger tilskud til nytænkning

’Fleksible tilrettelæggelsesformer’ er tænkt som en udviklingsmulighed for aftenskoler. Men i landets fem største kommuner bruger kun få aftenskoler muligheden. Træghed og usikkerhed om reglerne, men også øget administration, ligger bag den begrænsede udbredelse.

Skrevet af: Jonna Toft

Fleksibilitet står højt på ønskelisten, når mange danskere vælger fritidstilbud.

Det mærker aftenskolerne, som har svært ved at få unge til at vælge de traditionelle hold med undervisning på faste ugedage. Derfor indførte politikerne i 2007 en nyskabelse i Folkeoplysningsloven på foranledning af oplysningsforbundene: Nu kunne der gives kommunalt tilskud til ’fleksible tilrettelæggelsesformer’. Muligheden blev udvidet i 2011.

Bag det lidt kryptiske udtryk ligger, at skolerne f.eks. kan lave studiekredse uden en fast underviser – deltagerne inspirerer hinanden. Eller undervisning på klippekort. Eller e-læring. Aftenskolerne behøver ikke følge det stramme lærerløns-cirkulære, som de skal ved traditionel undervisning, men kan bruge pengene på lokaler, annoncering og visse former for materialer og få tilskud til det.

Kun ganske få aftenskoler bruger dog muligheden for at få kommunalt tilskud til fleksible tiltag. I landets fem største kommuner drejede det sig i 2013 om ni aftenskoler: Fem i Aalborg Kommune og fire i Aarhus Kommune. Ingen i København, Odense eller Esbjerg Kommuner.

Tabel 1: Tilskud til fleksible tilrettelæggelsesformer i 2013

 

Antal deltagere  

Antal timer

Tilskud

København

0

0

0

Aarhus

2412

20.167

2.528.458 kr.

Aalborg

7521

7730

1.070.048 kr.

Odense

0

0

0

Esbjerg

0

0

0

I Aarhus Kommune var tilskuddet til fleksible tilrettelæggelsesformer i 2013 fordelt mellem fire skoler, og i Aalborg var tilskuddet fordelt mellem fem skoler. 

En rundspørge viser, at tallet i 2014 sandsynligvis er vokset til 11 aftenskoler. To aftenskoler i Odense Kommune er nemlig også begyndt at lave fleksible tiltag.

De fleksible tiltag er der – men uden tilskud

Bag disse tal gemmer sig dog et mere broget billede.

Ganske vist er det kun ganske få aftenskoler, som registrerer fleksible tilrettelæggelsesformer og bruger en del af deres kommunale tilskud til det. Men en del aftenskoler eksperimenterer med at gøre undervisningen mere fleksibel, og nogle af disse tiltag kunne formentlig godt registreres som fleksible undervisningsformer. Men incitamentet er ikke så stort, måske fordi pengene skal tages af aftenskolens samlede ramme, lyder vurderingen fra flere kilder.

I den anden ende af skalaen ligger nogle få aftenskoler, som har så stor succes med de fleksible tilbud, at de nærmer sig lovens loft: De må bruge op til 36 pct. af deres kommunale tilskud på fleksible tilrettelæggelsesformer.

Aftenskolen Fokus Folkeoplysning i Aalborg ramte loftet i 2014. Her fungerer fleksible tilbud om bevægelseshold på månedsbasis bl.a. som en løftestang til at få flere yngre kursister over på de traditionelle hold. Vel at mærke kursister, der ellers ikke ville have fundet vej til aftenskolen, vurderer aftenskoleleder Bjørn Salling.

Usikkerhed, træghed og ekstra administration

Når så få aftenskoler benytter sig af muligheden for at få tilskud til fleksible tiltag, skyldes det usikkerhed og en vis træghed i systemet, mener konsulent Bente Skov Machholm fra oplysningsforbundet Fora. Hun står bag et udviklingsprojekt om fleksible tilrettelæggelsesformer:

”Mange aftenskoler har ikke lyst til at ændre på det, de har. Pengene til fleksible tiltag skal tages af deres egen ramme, så hvis de laver nye tiltag, bliver der mindre til traditionel undervisning – i hvert fald indtil året efter, hvor tilskuddet reguleres. Der er træghed – hvorfor skulle man gå i gang med noget nyt, hvis det eksisterende kører godt,” spørger hun.

I oplysningsforbundenes fælles projekt ’Folkeoplysningens Laboratorium’ var Bente Skov Machholm med til at skubbe ca. 15 fleksibelt tilrettelagte tiltag i gang på ni aftenskoler fordelt på syv kommuner. Projektet begyndte i 2012, og da det sluttede, fortsatte Fora med en lignende indsats.

”Kommunerne er generelt positive overfor fleksible tilrettelæggelsesformer, men de er usikre. Vi mangler at få tolket på, hvilke udgifter kommunerne kan godkende som tilskudsberettigede. Kan kursusadministration f.eks. godkendes som en udgift? Det er svært at skulle bane vejen for en praksis,” siger hun.

Bente Skov Machholm tror dog, at fleksible tilrettelæggelsesformer vil vinde frem:

”Her er en mulighed for at give folkeoplysningen nogle andre vinkler, som passer bedre ind i borgernes behov. Det har bare en langsom start.”

Svært at komme i gang med det fleksible

Bente Skov Machholm peger på, at helt små aftenskoler, f.eks. håndværksskoler, har et særligt opstartsproblem med fleksible tilrettelæggelsesformer.

30-40 af Foras medlemsskoler får ikke kommunalt tilskud til traditionel aftenskoleundervisning, men drives af frivillige og deltagerbetaling. For dem er det vanskeligt at komme i gang med at bruge max. 36 pct. af et tilskud, de ikke får – og som beregnes på baggrund af sidste års aktivitet.

Dét er ikke problemet i en af landets største aftenskoler, FOF København, der dækker otte kommuner i hovedstadsområdet. De får heller ikke får tilskud til fleksible tilrettelæggelsesformer:

”Vi har svært ved at bryde koden,” siger direktør Kjeld Biering-Sørensen.

”Vi har faktisk et tiltag, der godt kunne registreres som en fleksibel tilrettelæggelse: En foredragsrække, hvor deltagerne mødes imellem foredragene og diskuterer dem. Men det skal indberettes til kommunen på en anden måde, og – ja, i forvejen har vi mere undervisning, end vi får tilskud til. Så tilskyndelsen til at gå i gang med den ekstra administration er ikke stor. Heller ikke selv om det ville betyde, at vi ville få lidt mere i tilskud næste år, fordi deltagerne tæller med i opgørelsen.”

I København har ingen af de 85 aftenskoler i Aftenskolernes Samråd lavet fleksibelt tilrettelagt undervisning. Konsulent Ole Sørensen, Aftenskolernes Samråd, mener, at årsagen er usikkerhed over for det nye og uvidenhed om mulighederne.

Ønske om at fjerne loftet

De fleksible tilrettelæggelsesformer bliver til gengæld udnyttet fyldt ud på aftenskolen Fokus Folkeoplysning i Aalborg. Her ramte man i 2014 loftet for, hvor stor en del af det kommunale tilskud der må gå til fleksible tilrettelæggelsesformer, de nævnte 36 pct.

Det har sat skolen i den situation, at man enten skal lave mere traditionel aftenskoleundervisning eller skære noget af det fleksible fra. Og hvis et fleksibelt tiltag ikke har så mange deltagere, bliver det da også skåret væk hurtigere, end hvis det var et traditionelt hold, fortæller skoleleder Bjørn Salling.

”Vi bruger fleksible tiltag til at få andre grupper i tale end dem, vores traditionelle hold appellerer til.”

Nogle af dem bevæger sig senere over på traditionelle hold, siger han. Aftenskolen har fordoblet antallet af undervisningstimer på seks år til nu ca. 19.000.

”Loftet er en forhindring for, at vi kan lave endnu mere fleksibel undervisning, som bredere grupper vil deltage i end i den traditionelle undervisning. Så jeg ser gerne, at det slettes.”

Formanden for Fora, Marlene Borst Hansen, der også er medlem af Folketinget for de Radikale, bakker op:

”I Fora mener vi, det bør lægges frit, hvordan skoler organiserer deres undervisning. Lovgivningen skal ikke hindre aftenskoler i at lave fleksible tiltag, som bliver en succes. Loftet bør fjernes eller i hvert fald løftes højere op,” påpeger hun og tilføjer, at folkeoplysningen er nødt til at indgå i partnerskaber og lave nye, fleksible initiativer, som passer til borgernes ønsker og behov.

Minister er åben for dialog om procentsats

Kulturminister Marianne Jelved (R) vil ikke forholde sig til, at så få aftenskoler, som det er tilfældet, bruger muligheden for at få tilskud til fleksible tilrettelæggelsesformer. Det er op til den enkelte aftenskole at tilrettelægge deres voksenundervisning, og fleksible tilrettelæggelsesformer er en frivillig mulighed, påpeger hun.

”Kulturministeriet har haft en dialog med Dansk Folkeoplysnings Samråd om fleksible tilrettelæggelsesformer. Jeg har tilkendegivet, at jeg er helt parat til i dialog med dem at se på muligheden for, om der kan laves forsøg med at hæve procentgrænsen for fleksible tilrettelæggelsesformer inden for rammerne af folkeoplysningsloven,” siger hun til vifo.dk.

Kan godt forstå, at nogle holder sig tilbage

Men måske er der også behov for en forenkling af reglerne, hvis de fleksible undervisningsformer skal vinde frem i flere kommuner.

Selv om Fokus Folkeoplysning har succes med fleksibel undervisning, kan skoleleder Bjørn Salling godt forstå, at mange aftenskoler ikke bruger muligheden:

”Beregningsmodellen for, hvilke udgifter man kan få tilskud til, er temmelig kompleks. På nogle områder er der ikke skabt en praksis. Så det kan godt være besværligt at sætte sig ind i området, og en forenkling var ønskelig,” siger han.

Skal man skabe bedre muligheder for, at aftenskolerne kan lave fleksible tilrettelæggelsesformer, kan man med fordel præcisere, hvad der gives tilskud til. Og måske udvide det, foreslår skoleleder Torben Dreier fra en af de andre aftenskoler, der har mange fleksible tiltag, FO-Aarhus:

”Vi kan ikke bruge tilskuddet til ret meget andet end løn og lokaler. Men en frivillig, ulønnet underviser vil måske gerne have kørepenge og et tilskud til telefonen i stedet for løn. Der kunne også blive tale om beklædning. Hvis det var muligt at få kommunalt tilskud til denne type udgifter, ville vi bakke op om den store frivillige indsats, som nogle gerne vil gøre i f.eks. studiekredse,” påpeger han.

”Fornyelsen inden for folkeoplysningen ligger i de fleksible tilrettelæggelsesformer. Der er så meget energi i det område. Her kan ildsjælene udfolde sig, uden at vi behøver putte dem ind i stramme rammer. Det er her, vi kan produktudvikle folkeoplysningen,” mener han.

Læs mere

Læs også artiklen om, hvordan fleksible aftenskolehold giver flere deltagere hos FO-Aarhus og Fokus Folkeoplysning i Aalborg

Læs lignende artikler

Mænd på aftenskole
Vifo Artikel 24.01.2022
Aftenskoler skal muligvis til at betale moms af deres undervisning
Kvinde underviser ved en tavle
Vifo Artikel 20.10.2021
Aftenskolernes ildsjæle har også brug for efteruddannelse
Grupper maler keramik
Vifo Artikel 16.09.2021
Centrale temaer i debatten om folkeoplysningsloven nu og i fremtiden
Malekursus i aftenskolen
Vifo Artikel 07.09.2021
Kommunernes økonomiske støtte til aftenskoler: Mellem knaphed og overflod
Kvinder maler
Vifo Artikel 22.03.2021
Lidt færre aftenskoler nu end i 2014, men aktivitetsniveauet er stabilt
Kvinde strikker. Foto: GettyImages/kate_sept2004
Vifo Artikel 12.11.2020
Podcast om bæredygtighed skal gøre Fora mere interessant for unge
Kvinde på aftenskole
Vifo Artikel 05.11.2020
Politisk aftale sikrer ekstra corona-kompensation til folkeoplysningen
Mand og kvinde laver lerskåle. Foto: GettyImages/sanjeri
Vifo Artikel 13.10.2020
Kulturminister beder kommuner om at være fleksible overfor aftenskoler
Kvinder laver keramik
Vifo Artikel 24.03.2020
Folkeoplysende foreninger holder vejret, mens deres fremtid forhandles
kvinde taegr billede af bygning
Vifo Artikel 31.01.2020
Der er kommet flere foredrag og rundvisninger i aftenskolerne
Mennesker der dyrker yoga
Vifo Artikel 31.01.2020
Bevægelseshold i aftenskolerne boomer trods stor konkurrence
Kvinde maler
Vifo Artikel 30.01.2020
Vi går til yoga, spansk og maleri i aftenskolen
par laver keramik
Vifo Artikel 03.12.2019
Ny tilskudsmodel gør aftenskolekurser i faglokaler dyrere
Fokus folkeoplysning
Vifo Artikel 03.12.2019
Aftenskoler: Ja tak til ny model for lokaletilskud
Vifo Artikel 23.08.2019
Kulturministeren uddelte Aftenskolernes Pris
Vifo Artikel 09.08.2019
Aftenskolerne rykker ind på Kulturmødet
Vifo Artikel 07.05.2019
Folkeoplysningen kan bygge bro mellem generationer
Vifo Artikel 29.04.2019
Aftenskolernes Pris 2019 uddeles på Kulturmødet på Mors
Vifo Artikel 14.03.2019
Vifo Forum ser på folkeoplysning på tværs af generationer
Vifo Artikel 15.01.2019
DFS efterlyser bedre mødesteder til folkeoplysning
Vifo Kommentar 22.11.2018
Styrk den folkeoplysende debat i aftenskolen
Vifo Kommentar 20.11.2018
Hvorfor skal der være frivillige i en aftenskole?
Ældre kvinder holder møde
Vifo Artikel 25.10.2018
Begrænset brug af frivillige i aftenskolerne
Vifo Kommentar 05.10.2018
Aftenskolerne bløder, mens bibliotekerne skummer fløden
Thomas Søndergaard
Vifo Artikel 19.09.2018
Samarbejde kan give aftenskoler nye muligheder
Vifo Artikel 17.09.2018
Tre perspektiver på folkeoplysningens udfordringer
Vifo Artikel 06.09.2018
Oplysningsforbundene vil skabe fælles etik for handicapundervisning
Vifo Artikel 03.09.2018
Stor variation i handicapundervisningens omfang og karakter i aftenskolerne
Vifo Artikel 30.08.2018
Udviklingsmulighed bruges kun af hver 10. aftenskole
kvinder laver keramik
Vifo Artikel 30.08.2018
Aftenskoler fravælger fleksible undervisningsformer
Vordingborg
Vifo Artikel 28.06.2018
Ny rapport beskriver aftenskolernes potentialer i en landkommune
Kvinder smiler
Vifo Kommentar 12.06.2018
Vifos undersøgelse giver nye indsigter
Vifo Artikel 08.06.2018
Hvor skal aftenskolerne bevæge sig hen?
mænd får undervisning
Vifo Artikel 08.06.2018
Aftenskolerne er tilfredse, og mange ser lyst på fremtiden
Kvinder dyrker yoga
Vifo Artikel 08.06.2018
Aftenskoler vil bidrage til livskvalitet, folkeoplysning og integration
Vifo Kommentar 14.05.2018
Aftenskolerne styrker faktisk den demokratiske debat
Mikrofon - Colourbox
Vifo Artikel 09.05.2018
Mange aftenskoler finder ikke debatskabende aktiviteter relevante
Vifo Artikel 09.05.2018
Hver tredje aftenskole tilbagebetaler de debatskabende midler
Hænder på en bog
Vifo Artikel 20.02.2018
Vifo undersøger udviklingen i aftenskolernes fagudbud
Vifo Artikel 20.09.2017
Husflid kan godt være smart og moderne

Læs mere om aftenskoleområdet

Kvinde underviser i sang
Vifo Tema

Aftenskoler