Ny rapport beskriver aftenskolernes potentialer i en landkommune

Aftenskoleområdets lokale karakter, potentialer og udfordringer er i fokus i en ny undersøgelse, Vifo har gennemført for Vordingborg Kommune og Folkeoplysningsrådet i Vordingborg Kommune.

Undersøgelsens resultater afspejler på mange punkter de landsdækkende tendenser på aftenskoleområdet, men giver også indblik i en række forhold, som kan være særligt karakteristiske for aftenskolerne i landets yder- og landkommuner.

Undersøgelsen er desuden interessant i en tid, hvor antallet af aftenskoler på landsplan er faldende, og hvor en meget stor del af aftenskoleaktiviteterne foregår i landets største byer.

Stor variation i det lokale aftenskolelandskab

Aftenskoleområdet i Vordingborg Kommune afspejler den mangfoldighed, der også ses i aftenskolelandskabet på landsplan: Fra mindre husflidsforeninger oprettet i slutningen af 1800-tallet, som drives af en frivillig bestyrelse, over større aftenskoler med stor bredde i fagudbuddet og deltidslønnede ledere, til nyere specialiserede aftenskoler inden for hhv. yoga og tekstile fag, hvor lederne fungerer som både leder og underviser.

Der er således store forskelle på aftenskolerne i Vordingborg Kommune, både når det gælder aftenskolernes alder, størrelse, bredde og professionaliseringsgrad.

I et landsdækkende perspektiv har alle aftenskolerne i Vordingborg Kommune dog en relativ begrænset størrelse. I 2016 havde aftenskolerne samlet set knap 7.800 tilskudsberettigede undervisningstimer i Vordingborg Kommune, og kun et par af aftenskolerne har derudover aktiviteter i andre kommuner.

Det er desuden karakteristisk for Vordingborg Kommune, at bevægelsesfag – og i særdeleshed yoga – står stærkt og omfatter næsten halvdelen af aftenskolernes fagudbud. Men også de manuelle fag fylder meget – ikke mindst i kraft af en nyere aftenskole, som er specialiseret inden for det tekstile område samt to husflidsforeninger. Derimod udgør de grundlæggende fag, som eksempelvis sprog, en meget begrænset andel af aftenskolernes fagudbud.

Kursisterne tager glæde og læring med hjem

Blandt aftenskolekursisterne er der udbredt tilfredshed med aftenskolernes tilbud. Adspurgt om, hvorfor de går på aftenskole, understreger kursisterne især ønsket om at arbejde med deres fysiske helbred og lysten til at lære nyt (figur 1).

Figur 1: Årsager til at gå på aftenskole

Figuren viser, hvor stor en andel af respondenterne der har angivet de respektive årsager til, at de går på aftenskole (i pct.). Kursisterne har haft mulighed for at vælge maksimalt tre årsager. n=286

Når det gælder kursisternes selvvurderede udbytte af aftenskoleundervisningen, er det særligt glæde og læring, som scorer højt. 94 pct. af kursisterne oplever enten i høj eller i nogen grad, at de er glade efter hver undervisningsgang, mens 85 pct. oplever, at de har lært noget, de kan bruge i deres fritid.

Der er store forskelle på det selvvurderede udbytte på tværs af de to dominerende fagtyper i undersøgelsen. Kursister på manuelle fag scorer højt, når det gælder læring i fritiden, faglig udvikling samt socialt udbytte i form af fællesskaber og nye venner. Omvendt scorer kursister på bevægelsesfag højest, når det gælder opfattelsen af at være blevet bedre til at håndtere udfordringer i hverdagen. Glæden efter hver undervisningsgang er udbredt blandt kursister på begge fagtyper.

Ses der på kursisternes profiler er 90 pct. af kursisterne i spørgeskemaundersøgelsen kvinder, gennemsnitsalderen er på knap 62 år, og der er generelt tale om en ressourcestærk gruppe.

For mange kursister er aftenskoleaktiviteterne én ud af mange aktiviteter. Det er dog interessant, at 10 pct. af kursisterne i undersøgelsen ikke går til andre faste fritidsaktiviteter, og 30 pct. af de kursister, der går til bevægelsesfag i aftenskolen, går ikke til sport og motion andre steder. For nogle borgere er aftenskolerne dermed den primære kilde til motionsaktiviteter.

Aftenskoleaktiviteter i de mindre lokalsamfund

Interviewundersøgelsen viser, at flere aftenskoler i kommunen oplever det som svært at få aktiviteter op at stå i de mindre lokalsamfund i kommunen. Ofte vælger de at starte nye hold op i de tættest befolkede områder i kommunen for at øge sandsynligheden for, at holdet kommer op at stå.

På trods af intentioner om en stor geografisk bredde, koncentrerer aftenskoleaktiviteterne sig derfor i høj grad omkring de større byer: Vordingborg, Præstø og Stege. Et mønster der er i overensstemmelse med tendenserne på landsplan.

En mulig løsning på udfordringen, som har været på tale blandt aftenskolerne, er at samarbejde på tværs af skolerne, så kurser med begrænset tilslutning samles til ét hold. Det er dog endnu ikke kommet op at stå.

Et interessant resultat fra spørgeskemaundersøgelsen er derudover, at der ser ud til at være forskelle på tværs af fag, når det gælder kursisternes villighed til at bevæge sig efter tilbuddene.

Hvor 78 pct. af kursisterne på bevægelsesfag angiver nærhed til undervisningsstedet som vigtigt for valget af hold, gør det sig kun gældende for 38 pct. for kursister på manuelle fag.

Det kan tyde på, at man gerne kører lidt længere efter specialiserede tilbud, som de manuelle fag ofte er. Også de kvalitative interviews med aftenskoleledere inden for det manuelle felt bekræfter, at de tiltrækker kursister langvejs fra til deres specialiserede kurser. Tendensen kan hænge sammen med, at der ofte er flere undervisningslektioner ad gangen på de manuelle fag.

Rapporten rejser derfor spørgsmålet, om en øget bevidsthed omkring aktiviteternes geografiske placering kan være med til at modvirke centraliseringstendensen, så aftenskoletilbuddene i de små samfund i højere grad kan tiltrække kursister fra byen.

Konkurrencen med andre fritidstilbud

Vordingborg Kommune er karakteriseret ved et meget bredt foreningsliv, som i 2017 alene omfattede 303 godkendte folkeoplysende foreninger, hvorved foreningstætheden på folkeoplysningsområdet er meget høj sammenlignet med andre kommuner. Som et andet eksempel havde Ældresagen i 2017 knap 10.000 medlemmer i sine tre lokalafdelinger i Vordingborg Kommune, som har et meget bredt aktivitetsudbud.

Derfor er det ikke overraskende, at flere aftenskoler oplever, at det kan være vanskeligt at konkurrere med de mange øvrige fritidstilbud, som samtidig ofte er billigere end aftenskolernes kurser.

Dette er dog i god overensstemmelse med tendenserne på landsplan, som viser, at konkurrencen med andre fritidstilbud generelt er et af de forhold, aftenskolerne oplever som særlig svært at håndtere.

I et større perspektiv er det desuden interessant, at aftenskoleområdet også på landsplan ser ud til at have sværere ved at gennemføre aktiviteter i landets yderområder end det øvrige folkeoplysende foreningsliv, som hidtil har stået stærkt i disse områder, både når det gælder udbredelsen af foreninger og foreningsmedlemmer. Det øvrige foreningsliv melder dog også om udfordringer i disse år på grund af affolkning og stigende aldersgennemsnit. Her kunne aftenskolerne have et potentiale for at skabe lokale aktivitetsfællesskaber, der supplerer og samarbejder med det øvrige foreningsliv. 

Begrænset samarbejde på tværs af aftenskolerne

Den store forskellighed og de mange nicher på aftenskoleområdet i kommunen kan på den ene side ses som en meget stor styrke ved området. På den anden side viser undersøgelsen også, at forskelligheden kan være en potentiel barriere for at skabe fælles fodslag blandt aftenskolerne i kommunen – blandt andet fordi der ikke er et oplevet interessefællesskab på aftenskoleområdet som helhed.

I dag kender aftenskolerne kun i begrænset grad hinanden, og hidtil har samarbejdet på tværs været sporadisk. En medvirkende årsag til dette er aftenskoleledernes begrænsede ressourcer og en oplevelse af, at de i nogen grad kæmper om de samme kursister og ressourcer.

Derfor fremstår aftenskoleområdet i dag ikke som en fælles aktør på folkeoplysningsområdet, hvilket kan være en udfordring i forhold til at skabe opmærksomhed om området og i forhold til at styrke samarbejdet på tværs af aftenskolerne og kommunen.

Styrkelse af aftenskoleområdet gennem kommunikation og lokalt samarbejde

Flere af de nævnte problemstillinger kan være aktuelle for aftenskoleområdet i landets øvrige yder- og landkommuner.

Aftenskoleområdet i kommuner som Vordingborg Kommune udgør en relativ lille del af folkeoplysningsområdet og omfatter et begrænset antal aktører, som samtidig er præget af en stor forskellighed. Dette kan være en barriere for eksempelvis at få oprettet et velfungerende samvirke på området.

Samtidig kan områdets begrænsede størrelse gøre det særlig vigtigt for aftenskolerne at synliggøre områdets aktiviteter for ikke at blive overset i mængden af øvrige fritidstilbud i kommunen.

Undersøgelsen peger på, at der er et potentiale for, at aftenskolerne og Vordingborg Kommune kan få meget større glæde af hinanden, end det er tilfældet i dag, og at øget kendskab, kommunikation og samarbejde – i særdeleshed internt på aftenskoleområdet, men også mellem kommunen og aftenskolerne – kan være en af vejene til at styrke aftenskoleområdets lokale rolle.

Læs mere