Aftenskolerne er tilfredse, og mange ser lyst på fremtiden

En ny Vifo-undersøgelse blandt landets aftenskoler tegner et billede af et mangfoldigt aftenskoleområde, der udbyder et væld af aktiviteter inden for en lang række fagtyper og tilrettelæggelsesformer. Og selvom antallet af aftenskoler er blevet halveret i løbet af de seneste 20 år, ser de eksisterende skoler ud til at trives.

Det afspejles blandt andet i aftenskolernes holdning til deres egen økonomi, der er blandt de områder, som undersøgelsen ’Aftenskolerne – hvordan har de det?’ sætter fokus på.

To tredjedele af aftenskolerne er således tilfredse med deres generelle økonomi, og ser man på aftenskolerne over én kam, er der positiv balance i de afrapporterede indtægter og udgifter. 41 pct. af aftenskolerne havde dog en negativ balance i 2016. Et underskud et enkelt år er dog ikke nødvendigvis et krisetegn, da det kan skyldes planlagte investeringer.

Tilfredsheden med den generelle økonomi kombineres med, at mange aftenskoler har meget stabile og forudsigelige vilkår, når det gælder kursister og menneskelige ressourcer. Når aftenskolerne skal vurdere udviklingen i antallet af kursister og menneskelige ressourcer i forhold til for fem år siden, er de samlede udsving således små (figur 1). 

31 pct. af aftenskolerne oplever, at de har fået færre kursister, 27 pct. at de har fået flere, mens hele 33 pct. af aftenskolerne oplever, at det er uændret. Det samme billede gør sig gældende, når de vurderer udviklingen i antallet af frivillige, lønnede lærere, medarbejdere i administrationen samt løntimer til aftenskoleleder. Hovedparten af skolerne oplever altså stabilitet, selv om der dog samlet set er et lille fald i ressourcer til ledelse og administration, mens der er en lille samlet stigning i antallet af frivillige.

Figur 1: Aftenskolerne vurderer, at de har fået færre ressourcer til lederløn og administration

Figuren viser svar på spørgsmålet: ”Har aftenskolen/foreningen efter dit skøn flere eller færre ressourcer til rådighed sammenlignet med for fem år siden? (Sæt ét kryds i hver linje)”. n= 372.

Ser man på skolernes fremtidsforventninger, er langt de fleste skoler da også optimistiske. Figur 2 viser svar på en skala fra 1-7, hvor 1 er udtryk for et meget negativt syn på fremtiden, og 7 er udtryk for et meget positivt syn på fremtiden. Næsten tre ud af fire aftenskoler ser positivt på fremtiden.

Figur 2: Aftenskolerne ser positivt på fremtiden (pct.)

Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er meget negativt, og 7 er meget positivt, hvordan ser du så på aftenskolens/foreningens fremtid?”. n=341.

Store forskelle på tværs af aftenskolerne

Rapporten beskriver samtidig et meget varieret aftenskolelandskab. For eksempel spænder antallet af tilskudsberettigede undervisningstimer fra 0 til over 75.000 timer om året. Forskellen i indtægter er tilsvarende svingende. Hvor en fjerdedel af aftenskolerne har årlige indtægter på under 50.000 kr., går der hos enkelte aftenskoler mere end 40 millioner kroner ind om året.

For at tage højde for de store forskelle aftenskolerne imellem, har rapporten inddelt aftenskolerne i fire forskellige aftenskoletyper. Figur 3 giver en skematisk oversigt over de fire typer.

Figur 3: Fire typer af aftenskoler

De små et-faglige skoler står for blot 0,3 pct. af det samlede antal tilskudsberettigede undervisningstimer i undersøgelsen, og er de mange små skoler, som kun har én fagtype. Det er typisk kor, husflidsskoler eller mindre foredragsforeninger. Langt de fleste af disse skoler har hovedsageligt deres aktiviteter i landdistrikterne. Disse skoler har samlet set et helt stabilt deltagerantal, og skoletypen er, sammen med de store et-faglige, de mest positive i forhold til fremtiden og er generelt tilfredse med deres økonomi.

De store et-faglige skoler står for 6 pct. af det samlede antal tilskudsberettigede undervisningstimer i undersøgelse og har til dels samme fagprofil som de små et-faglige, men her finder man også enkelte skoler med grundlæggende fag som deres eneste fagtype og skoler med fokus på bevægelsesfag. De store et-faglige skoler har gennemsnitligt 637 tilskudsberettigede undervisningstimer. Så selvom de er store i forhold til de små et-faglige, vil mange af dem have færre undervisningstimer end de små flerfaglige aftenskoler. Denne skoletype oplever samlet set, at de har fået flere kursister i løbet af de seneste fem år og 71 pct. er tilfredse med deres generelle økonomi.  

De flerfaglige aftenskoler er de skoler, der udbyder mindst to fagtyper. Det dækker således alt fra musikskoler, der har musikundervisning og instrumentalundervisning som deres eneste to fagtyper, til skoler, der har mere end 10 forskellige typer fag.

De små flerfaglige aftenskoler står for 2,9 pct. af det samlede antal tilskudsberettigede undervisningstimer i undersøgelsen. De har gennemsnitligt 399 tilskudsberettigede undervisningstimer og denne skoletype er mest udbredt i landdistrikter og mindre byer. Resultaterne i rapporten viser en tendens til, at det er denne skoletype, der er mest pressede. Over halvdelen (54 pct.) af disse skoler har færre kursister sammenlignet med for fem år siden, og det er den skoletype, der er mindst tilfredse med økonomien og mindst positive i forhold til fremtiden.

De store flerfaglige er helt centrale i forhold til den samlede tilskudsberettigede aktivitet. De står således for hele 90,8 pct. af det samlede antal tilskudsberettigede undervisningstimer i undersøgelsen.  Denne skoletype har typisk et bredt fagudbud, mange undervisningssteder og bruger mange forskellige tilrettelæggelsesformer, ligesom de ofte har aktiviteter, som de driver under en anden lovgivning. Her ser der igen ud til at være stabilitet i deltagerantallet, med en lille samlet stigning. Denne gruppe, der repræsenterer en stor andel af den samlede økonomi i aftenskolerne, er den skoletype, der er næstmindst tilfredse med deres generelle økonomi. Samlet set svarer 56 pct. af disse skoler dog, at de er tilfredse med den generelle økonomi.

Aftenskolernes udfordringer

Mange aftenskoler er således tilfredse og lever et roligt liv, hvor driften kører uden de store udfordringer. Lidt over halvdelen af aftenskolerne oplever dog udfordringer i forhold til at drive aftenskolen på det niveau og den måde, de ønsker. Figur 4 viser en kategorisering af de uddybende åbne svar fra de 53 pct. af aftenskolerne, der oplever sådanne udfordringer. Udfordringerne kan deles op i to hovedkategorier, hvor den ene primært er relateret til, hvad man kunne kalde interne forhold, mens den anden hovedgruppe af udfordringer kan betegnes som eksterne forhold.

Figur 4: To hovedgrupper af udfordringer

Figuren viser andelen af de to hovedgrupper af udfordringer og de typer af udfordringer, der er kategoriseret herunder.

Den udfordring, flest aftenskoler fremhæver, er økonomien. Selv om økonomien i andre organisationer kan ses som et internt forhold, er det her kategoriseret som en ekstern faktor, da aftenskolerne i høj grad nævner størrelsen på det kommunale tilskud og den kommunale ramme for tilskud som en del af de økonomiske udfordringer.

Den næststørste udfordring for aftenskolerne er rekruttering og fastholdelse af deltagere. Særligt i forhold til at nå nye målgrupper oplever aftenskolerne sig udfordret. Den målgruppe, flest aftenskoler har svært ved at rekruttere, er ’unge’.

Kun 9 pct. af de aftenskoler, der har uddybet deres største udfordringer, nævner forhold vedrørende folkeoplysningsloven som en af deres tre største udfordringer. Direkte adspurgt, om de oplever udfordringer ved folkeoplysningslovens rammer, svarer hele 25 pct. imidlertid bekræftende. Igen er det særligt tilskuddets størrelse, der fremhæves. Der er dog også 15 pct. af dem, der oplever udfordringer, der direkte nævner reglen om, at 10 pct. af aftenskolernes tilskud skal bruges til debatskabende midler. Ligeledes fremhæver 15 pct., at reglerne generelt er for rigide.

Aftenskolernes udviklingsplaner

Selvom 53 pct. af aftenskolerne føler sig udfordret i forhold til at drive aftenskole på den måde og det niveau, de ønsker, er der mange aftenskoler, der har fokus på potentialer og udviklingsmuligheder.

Næsten 30 pct. af aftenskolerne i undersøgelsen har konkrete planer, som de vil afprøve i den nærmeste fremtid. Her er der særligt fokus på at afprøve nye fag eller aktiviteter, nye partnerskaber og samarbejder samt at arbejde med at nå nye målgrupper. Sammenholder man udviklingsplanerne med aftenskolernes udfordringer, er det især på de indre linjer, aftenskolerne sætter ind med deres udviklingstiltag. 70 pct. af udviklingstiltagene har således fokus på ’interne forhold’ mens 21 pct. af tiltagene adresserer de ’eksterne forhold.

Overordnet set viser rapporten således, at mange aftenskoler har det godt og stabilt, og at de oplever, at de har noget at byde ind med. Mange skoler har konkrete udviklingsplaner, og vurderer, at de også i fremtiden vil kunne udfylde en vigtig samfundsmæssig rolle. Men der er samtidig en gruppe aftenskoler, ikke mindst blandt de små flerfaglige skoler, der oplever at skulle kæmpe med både færre kursister og presset økonomi.