Stor variation i handicapundervisningens omfang og karakter i aftenskolerne
Der er store forskelle på tværs af aftenskoletyper, når det gælder andelen af aftenskoler, som gennemfører handicapundervisning, viser Vifos aftenskoleundersøgelse. Derudover er der stor variation i handicapundervisningens karakter – særligt når det gælder antallet af deltagere på holdene.
På aftenskoleområdet har der gennem mange år været en stærk tradition for at udbyde fritidsundervisning til mennesker med fysiske og psykiske udfordringer.
Vifos undersøgelse ’Aftenskolerne – hvordan har de det?’, der bygger på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskolerne, viser, at det stadig er tilfældet i dag: 33 pct. af aftenskolerne i undersøgelsen gennemførte handicapundervisning i 2016.
Der er dog stor variation i udbredelsen af handicapundervisning på tværs af forskellige typer af aftenskoler. Som figur 1 viser, udbyder ingen af de små et-faglige aftenskoler i undersøgelsen handicapundervisning, mens knap en fjerdedel af de store et-faglige aftenskoler gør. Blandt de flerfaglige aftenskoler drejer det sig om 32 pct. blandt de små, mens hele 83 pct. af de store flerfaglige aftenskoler gennemfører handicapundervisning.
Figur 1: Andel aftenskoler med handicapundervisning – fordelt på skoletyper (pct.)
Figuren viser andelen af aftenskoler, der gennemførte handicapundervisning i 2016 fordelt på skoletyper. n =326
Forskellene kan afspejle variationer i skolernes faglige fokus, og derudover kan det spille ind, at der er et større befolkningsmæssigt grundlag for hold målrettet handicappede i byerne, hvor mange af de store flerfaglige aftenskoler overvejende har deres aktiviteter.
Klarhed i de kommunale retningslinjer
Folkeoplysningsloven giver mulighed for forhøjet undervisningstilskud til kursister, som er handicappede i relation til det emne, der undervises i. Den maksimale brøk er på 8/9 af aftenskolernes udgifter til leder- og lærerløn, mens den er på 1/3, når det gælder almindelig aftenskoleundervisning.
Vifos kommuneundersøgelse har vist, at flertallet af kommunerne anvender den maksimale tilskudsbrøk til handicapundervisning, mens knap 40 pct. anvender en lavere brøk.
Kommunerne kan derudover fastlægge nærmere retningslinjer for procedurerne vedrørende tilskud til handicapundervisning – eksempelvis i forhold til maksimumsbegrænsninger for antallet af deltagere på holdene, brugen af handicaperklæringer, muligheden for støtte til handicappede på blandede hold mv.
Aftenskoleundersøgelsen viser, at langt de fleste aftenskoler er tilfredse med klarheden af de kommunale retningslinjer på området (figur 2). 71 pct. mener enten i høj eller meget høj grad, at de kommunale retningslinjer på tilskud til handicapundervisning er klare, mens kun 5 pct. ikke finder retningslinjerne klare.
Figur 2: Vurderingen af klarhed i de kommunale retningslinjer for handicaptilskud (pct.)
Figuren viser svarandele på spørgsmålet: ”Er de nuværende kommunale retningslinjer klare i forhold til tilskud til handicapundervisning i aftenskolen?” blandt de respondenter, der har angivet at have handicapundervisning. n = 118.
Selvom der er stor variation i de kommunale retningslinjer på området, er aftenskolerne dermed overordnet set tilfredse med retningslinjernes klarhed. En lille fjerdedel svarer dog neutralt på spørgsmålet.
Få arbejder med blandede hold
Langt de fleste aftenskoler med handicapundervisning (92 pct.) arbejder med handicapundervisning på særlige hold kun for handicappede, mens 16 pct. arbejder med blandede hold, hvor de handicappede kursister går på hold med ikke-handicappede kursister. 8 pct. har dermed både blandede hold og handicaphold.
Den relativt begrænsede andel af aftenskolerne, der gennemfører handicapundervisning på blandede hold, kan hænge sammen med, at langt fra alle kommuner giver mulighed for støtte denne form for undervisning.
Ikke desto mindre er det ud fra et inklusionsperspektiv interessant, at nogle aftenskoler arbejder med at integrere handicappede kursister på de almene hold. Disse aftenskoler fordeler sig på mange forskellige kommuner og typer af aftenskoler, og der kan dermed ikke ses et mønster i udbredelsen.
Stor variation i holdstørrelsen
Formålet med den forhøjede støtte til handicapundervisning er muligheden for at gennemføre undervisningen på mindre hold, så der kan gives den nødvendige støtte til deltagere med handicap. Mange kommuner – men langt fra alle – har derfor fastsat et maksimum for antallet af kursister på handicaphold.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at aftenskolerne gennemsnitligt har 6,3 kursister på deres handicaphold. Dermed er der ingen tvivl om, at handicapundervisningen gennemsnitligt set foregår på mindre hold end den traditionelle aftenskoleundervisning, hvilket er i overensstemmelse med lovgivningens intentioner.
Som figur 3 viser, er der dog stor variation i antallet af kursister på aftenskolernes hold for kursister med handicap. En tredjedel af aftenskolerne har gennemsnitligt under seks deltagere, en tredjedel har mellem seks og syv deltagere, mens den sidste tredjedel har syv eller flere deltagere på holdene.
Figur 3: Antal kursister på hold for handicappede (andel i pct.)
Figuren viser aftenskolernes angivelse af, hvor mange kursister der gennemsnitligt er på deres hold for handicappede. n = 112.
Da der typisk er det samme tilskudsniveau uagtet holdstørrelse og målgrupper, har det stor betydning for økonomien, hvor mange elever der kan være på de enkelte handicaphold. Undersøgelsen viser eksempelvis, at skoler, der er særligt målrettet kursister med fysiske eller psykiske handicap, gennemsnitligt har færre kursister på holdene, end skoler, som er målrettet kursister med kroniske lidelser.
Behov for større gennemsigtighed?
Samlet viser handicapundervisningens udbredelse blandt aftenskolerne, at de udgør en vigtig aktør, når det gælder udbuddet af fritidsaktiviteter for personer med mange forskellige typer af fysiske og psykiske udfordringer.
Samtidig kan de store forskelle i tilskudsniveauet på tværs af almene hold og hold for kursister med handicap stille store krav til aftenskolernes etiske forvaltning af handicaptilskuddet – eksempelvis i forhold til overvejelser om holdstørrelser, og hvornår der er tale om handicap i relation til emnet.
Selvom hovedparten af aftenskolerne i deres svar ikke umiddelbart efterlyser større klarhed i de kommunale retningslinjer på området, er det alligevel interessant, at mange kommuner eksempelvis ikke har fastsat et maksimalt deltagerantal, og at langt fra alle giver eksplicit mulighed for tilskud til blandede hold.
Et relevant spørgsmål kunne derfor være, om der – både fra aftenskolernes og kommunernes side – er behov for endnu større gennemsigtighed, når det gælder kriterierne for og anvendelsen af det kommunale tilskud til handicapundervisning? Derved synliggør man i højere grad, at handicaptilskuddet anvendes i overensstemmelse med lovens formål, hvilket kan styrke legitimiteten på området.
